Vi giver dig her opskrifterne på tre nemme retter, du kan servere for dig selv eller dine gæster i hverdagene, og retterne er både sunde og nemme at tilberede.

Den første ret er lasagne med marinerede bønner, den næste er fiskesalat, og den tredje er kartoffelsuppe.

Opskrifterne på de tre retter får du her:

Lasagne
3 løg
2 spsk. olie
2 porrer
250 gram friske champignon
4 spsk. smør
4 spsk. fuldkornshvedemel
Ca. 5 dl. mælk eller grøntsagsvand, evt. boullionterning
Revet muskat
12 fuldkornslasagneplader
1 spsk. frisk merian
5 spsk. kons. Tomatpuré
100 gram revet ost.

Det ovenstående er selve ingredienserne i lasagnen, og du tilbereder den sådan her:

De hakkede løg svitses, porreskiver tilsættes, simrer under låg evt. med lidt vand. Champignonskiver og tomat simrer med et par minutter.
Lav en lys sovs af smør, mel og væde og smag den evt. til med muskat, salt og peber.
Et ovnfad smøres, et lag lasagneplader lægges i, og grøntsagerne lægges i lagvis med lasagnepladerne. Sovsen hældes i til sidst, og ost drysses på.
Lasagnen bages i ovn ved 200 gr. ca. ½ time.

Dette var lasagnen, og nu går vi videre til tilbehøret, der spises sammen med lasagnen.

Marinerede bønner
4 dl. olie
4 dl. krydderedikke
Salt, peber, sennep
2 tsk. Honning
Frisk eller tørret basilikum
Paprika
Letkogte bønner

Denne marinade kan rystes sammen i flaske og stå i køleskab et par uger.

De sprøde bønner bør trække heri ½ time.

Dette var den første ret, du kan vælge at lave, og vi går nu videre med ret nummer to, som er fiskesalat:

Fiskesalat
400 gram fiskefiletter
4 dl. syrnet fløde
Tabasco
Sennep, karry
Salt, peber
600 g kolde kartofler
200 gram rejer
200 gram asparges
Salat eller kinakål
1 hårdkogt æg
Karse

Retten tilberedes således:
Kartofler koges og afkøles. Fisken dampes mør, evt. over karftoflerne, skæres i mindre stykker. Rør en god sovs af den syrnede fløde med krydderier. Vend kartoffelskiver og fisk i sovsen. Anret på salat og pynt med rejer og asparges samt æggeskiver og grønt.

Dette var ret nummer to, og vi afslutter nu med den sidste ret, som er kartoffelsuppe.

Kartoffelsuppe
Kartoffelsuppe laves af følgende ingredienser:

1 løg
2 spsk. olie
300 gram kartoffel
2 gulerødder
2 æbler
2 porrer
1 l. grøntsagsbouillon
1 laurbærblad
Salt

Retten tilberedes sådan her:

Løget hakkes og svitses. Kartofler, gulerødder, porrer og æbler (alt småtskåren), kommes i gryden. Tilsæt bouillon og krydderier, koges mørt i ca. 15 min. Ved servering kan der tilsættes en skefuld yoghurt på hver portion.
Groft brød serveres til.

Vi ønsker dig god appetit og god fornøjelse med de tre retter.

I denne artikel giver vi dig muligheden for det sidste – altså et bud på sund slankemad, og vi sammensætter en sund menu, som du kan bruge, når du får gæster.

Vi har sammensat en menu med tre retter, og som forret har vi valgt kylling i agurkerand med flutes, som hovedret har vi valgt gulerodspostej, og som dessert har vi valgt at servere yoghurtmousse.

Dette er en sund menu, som du kan spise med god samvittighed, og i det efterfølgende giver vi dig opskrifterne på maden, som du selv kan tilberede, næste gang du får gæster.

Kylling i agurkerand
1 kylling
½ selleri
1 grøn peber
1 kop kinakålstilke
3 dl. ylette
1-2 spsk. citronsaft
kryddereddike
hakket grønt
1 agurk
½ l kyllingesuppe
8 blade husblas
salt
sesamflutes

Kylling i agurkerand tilberedes på denne måde:

Kylling, kogt selleri og rå kinakål skæres i tern, blandes i en dressing af ylette smagt godt til med citronsaft, kryddereddike og hakket grønt.
Suppen afkøles (husblas tilsættes, mens suppen er varm). Hæld det i en randform, hvor der er agurketerninger. Det stivner, når det er koldt. Ved anretning fyldes kyllingesalaten i randen og pyntes med peberringe.

Når du har lavet forretten, går vi videre med hovedretten, som du får opskriften på her:

Gulerodspostej
200 g hakket okse- eller svinekød
300 gram revne gulerodder
2 småtskårne løg
2 æg
1 spsk. kartoffelmel
Bouillon
Salt, peber, basilikum

Og denne ret tilberedes således:

Det hakkede kød svitses med løg (undvær fedtstof, hvis du bruger svinekød).
Rør de groftrevne gulerødder i, sluk og rør de øvrige ingredienser i. Bag derefter retten i et gratinfad i 45 min. Serves med brød eller kartofler til.

Og når du er færdig med denne ret, skrider vi videre til desserten, som er yoghurtmousse:

Yoghurtmousse indeholder de nedenstående ingredienser og serveres sådan her:

1,5 dl hindbær
1,5 l yoghurt naturel
Sødemiddel
2 æggehvider
Flødeskum

Findel de knap optøede bær i en blender eller med en håndmixer. Bland sødemiddel og yoghurt i, frys ned i 1 time eller mere, pisk æggehviderne, vend dem i frugtmassen, frys igen 1-2 timer.
Pynt med lidt flødeskum og hele bær.

Dette var opskifterne på din kommende gæstemenu, og vi ønsker dig god appetit. Hvis du får gæster, som er på slankekur, vil de elske dig for ovenstående slankemad

South Beach-kuren er ikke en hård diæt som fx Atkinskuren, men handler i stedet om, at du skal lægge dine kostvaner om for livet.

South Beach-kuren er opfundet af den amerikanske hjertespecialist Dr. Agatston, og er en kulhydratfattig kur, hvor fokus er rettet mod sunde kulhydrater og sunde fedtstoffer.
Dermed adskiller den sig væsentligt fra Atkins-kuren, hvor alle kulhydrater var bandlyst.

I Atkinskuren kan du mæske dig med usunde ting som bacon og fløde, men South Beach-kuren er anderledes og langt sundere.

South Beach-kuren er inddelt i tre faser:

Du vil lære, hvordan du lægger dine kostvaner om for livet:
De tre faser er:

1. Dit vægttab kickstartes med en to ugers diæt, hvor du kun må spise nogle ganske bestemte fødevarer. Der lægges her fokus på, at fødevarerne er rige på protein og kulhydrater. Denne fase er den hårdeste, da du ikke må spise frugt, brød, ris, pasta og kartofler.

2. De ”gode” kulhydrater bliver introduceret i diæten, og denne fase fortsættes, indtil du har opnået det vægttab, du fastsatte fra starten af.

3. Tredje og sidste fase er vedligeholdelsesfasen, som skal vare resten af livet.

I alle tre faser skal du spise 5-6 gange om dagen, og du kan spise dig mæt HVER gang. Der skal stort set ikke måles eller vejes portioner eller tælles kalorier. Du skal blot holde dig til de fødevarer, vi skitserer i det nedenstående.

Nu skal vi se nærmere på, hvordan de tre faser fungerer i praksis – hvad du må spise, og hvad du skal holde dig fra.

Eksempel på en South Beach opskrift

Fase 1

Drikkevarer:
Kaffe, te og sukkerfri cola, max 2 ½ dl. pr. dag grundet koffeinindholdet
Minimælk
Skummetmælk
Sukkerfri sodavand
Vand

Frugter
Citron
Lime

Grøntsager
Alle slags friske eller frosne grøntsager uden sukker. Visse er dog undtaget som grønne ærter, gulerødder, kartofler, majs og rødbeder.

Krydderier
Alle krydderier, der ikke indeholder sukker.

Kød, æg og fisk
Alt fedtfattigt kød (under 10 g fedt pr. 100 g kød)
Alle slags fisk og skaldyr
Fedtfattigt pålæg (under 10 g fedt pr. 100 g)
Æg

Mejeriprodukter
Alle slags fedtfrie eller fedtfattige oste
Fedtfattig cremefraiche
Fedtfattig sojamælk
Kaffefløde 9 %
Skummetmælk

Nødder
Alle slags nødder, der er usaltede, dog højst 20 stk. pr. dag

Olier og fedtstoffer
Dressing med lavt sukkerindhold
Majsolie
Margarine uden transfedtsyrer
Mayonnaise
Olivenolie
Rapsolie
Sesamolie
Solsikkeolie
Vindruekerneolie

Pasta og ris (max ½ kop pr. dag)
Brune ris
Fuldkornspasta.

Slik
Alt slags sukkerfri slik, dog i meget begrænset omfang.

Når du har slidt dig igennem fase 1, kan du med fordel gå videre til fase to.

Fase 2

Der fortsættes med fødevarerne fra fase 1, men der suppleres nu med bl.a. rødvin, frugt, pasta og brød. Fase 2 skal følges, indtil du har opnået det ønskede vægttab.

De fødevarer, der afviger fra fase 1, står i kursiv:

Brød
Fuldkornsbrød
Fuldkornskiks (dog højst 4 om dagen)
Fuldkornpitabrød (højst 1 stk. pr. dag)
Rugbrød (højst 1 skive pr. dag)

Drikkevarer
Kaffe, te og sukkerfri cola, max 2 ½ dl pr. dag, pga. koffeinindholdet
Minimælk
Rødvin
Skummetmælk
Sukkerfri sodavand
Vand

Frugter (max 300 g pr. dag)
Appelsin
Banan
Blommer
Citron
Druer
Fersken
Jordbær
Kirsebær
Kiwi
Lime
Pære
Æbler

Grøntsager
Alle slags friske, frosne eller konserverede grøntsager uden sukker, dog ikke kartofler, majs og rødbeder.
Grønne ærter (max ½ kop pr. dag)
Gulerødder

Krydderier
Alle slags sukkerfri krydderier

Kød, æg og fisk
Alt slags fedtfattigt kød (under 10 g fedt pr. 100 g kød)
Alle slags fisk og skaldyr
Fedtfattigt pålæg (under 10 g fedt pr. 100 g kød)
Æg

Mejeriprodukter
Alle slags fedtfrie eller fedtfattige oste
Fedtfattig creme fraiche
Fedtfattig soyamælk
Fedtfattig yoghurt med frugt
Kaffefløde 9 %
Minimælk
Skummetmælk

Morgenmadsprodukter (max ½ kop pr. dag)
All bran, havregryn, müsli

Nødder
Alle slags nødder, der ikke indeholder salt (max 20 pr. dag)

Olier og fedtstoffer
Dressing med lavt sukkerindhold
Majsolie
Margarine uden transfedtsyrer
Mayonnaise
Olivenolie
Rapsolie
Sesamolie
Solsikkeolie
Vindruekerneolie

Pasta og ris (max ½ kop pr. dag)
Brune ris
Fuldkornspasta

Slik
Al slags sukkerfri slik, dog i meget begrænset omfang.

Fase tre er den sidste fase

Her skulle du gerne have opnået et vægttab, og det er nu vigtigt, at du fastholder vægten resten af livet.

Vi ønsker dig held og lykke med South Beach-kuren.

Du kan finde opskrifter og et hav af bøger om South Beach Kuren her!

Med Dr. Atkins’ New Revolution er der skabt en helt utraditionel kur, der tager udgangspunkt i, at man helt skal undlade at spise kulhydrater.

Kulhydrater findes i bl.a. brød, kartofler, frugt og grøntsager, og holder du dig fra disse, er der kun to ting, du skal spise: Nemlig fedt og proteiner.

Når du først har erfaret, at du skal holde dig fra kulhydraterne, kan du med god samvittighed spise løs af fødevarer, der indeholder fedt og proteiner.
Disse fødevarer kan bl.a. være kød, osteprodukter og smør.

At tænke sig, at du kan spise løs af kød, og undgå at sidde dag ind og dag ud og tygge grøntsager, lyder næsten for godt til at være sandt. Det er også en af grundene til, at Atkins siden 1992 har solgt over 45 millioner eksemplarer af sin bog, der indeholder denne kur.

Dr. Atkins har i sin bog beskrevet grundelementerne i kuren og de er følgende:

- Du skal skifte kulhydraterne ud med proteiner og fedt for at tabe dig.

Atkins mener at vide, at du på denne måde opnår en stofskiftefordel, da du får en større mæthedsfornemmelse ved at spise proteiner – og dermed føler du dig mindre sulten. Kroppen kan ikke nedbryde fedtet helt, og derfor bliver en del af fedtet omdannet til ketonstoffer (acetonelignende stoffer). Ketosen, der opstår pga. manglende sukker i stofskiftet, dæmper din sult.
Dette fænomen kender man også fra pulverkure som fx Nupo-kuren.

Det kedelige ved dette er imidlertid, at disse ketonstoffer forsvinder, når du efter kuren begynder at spise normalt igen, og så melder sulten sig atter.

Taber man sig på Atkinskuren?

Der burde ifølge Dr. Atkins være videnskabeligt belæg for at sige: Ja, det gør man!

Laver du en ekstrem kulhydratrestriktion og spiser færre kalorier end tidligere, så taber du dig med garanti.

Nyere studier viser, at man udover at tabe sig ved hjælp at Atkinskuren, desværre også risikerer – på sigt – at fremkalde en række sygdomme. Disse er bl.a. blodprop i hjertet og diabetes.
Men det skal samtidig siges, at dette ikke er 100 % ordentligt dokumenteret.

Udfordringen med Atkinskuren er, at man mangler ordentlig dokumentation for kuren (udover den, Dr. Atikins selv har fremstillet), og det kan derfor for læger og diætister være vanskeligt at rådgive om kuren.
Det er dog sikkert, at forsøgene, der har dannet grundlag for at sige, at kuren kan fremprovokere blodpropper i hjertet og diabetes, tager udgangspunkt i, at man følger kuren over en meget meget lang periode.

Er der ulemper ved Atkins kuren?

Det første, man spørger sig selv om, når man læser om Atkinskuren, er naturligvis, hvad bivirkningerne er.

En af ulemperne ved denne kur er, at du kan få forstoppelse. Dette skyldes, at du under kuren mangler de vigtige kostfibre, du får fra bl.a. brød og frugt.
En undersøgelse har vist, at ca. 70 % af forsøgspersonerne, der gennemførte en kur med en ekstrem kulhydratrestriktion, fik forstoppelse. Det kan der så gøres noget ved – bl.a. ved at drikke rigelige mængder væske.

Da du på denne kur i kosten vælger at se bort fra vigtige typer kost som fx brød, ris, pasta, kartofler og frugt og grønt, vil kosten på længere sigt kunne give dig en række ulemper, men man behøver jo ikke nødvendigvis køre kuren i månedsvis af gangen, så derfor skal man være lidt forsigtig med at tænde den røde advarselslampe. Vi har set mange rigtig gode eksempler på varigt og effektivt vægttab med Aktinskuren.

Hvordan kører jeg en Atkinskur?

Atkinskuren er inddelt i fire faser:

Først skal du fastslå, hvor meget, du vil tabe dig. Dette mål skal du efterstræbe igennem alle fire faser.

- Introduktionsfasen: Du får kroppen til at skifte adfærd – fra at forbrænde kulhydrater til at forbrænde fedt. Dette gør du ved at holde dig fra sukker, hvede, alkohol m.v.
- Dette stabiliserer dit blodsukker og dæmper din spisetrang.

Er du efter 2 uger fortsat indstillet på at følge kuren, skal du gøre følgende:

- Du skal lave et godt kostprogram efter din egen smag. Det er stort set forbudt at indtage kulhydrater, men du kan nok ikke helt undgå det. Derfor skal du finde ud af, hvilke kulhydrater du kan spise, og hvilke du skal holde dig fra. Her anbefaler vi, at du holder dig fra sukker og alkohol.

- Når du kommer til tredje fase er du kun 2-5 kilo fra dit ambitiøse mål, og derefter skal du vænne kroppen til at have en stabil vægt.

Denne fase er utroligt hård og sejlivet, og det kræver en jernhård vilje.

Men kan du opnå dette, er du godt på vej til punkt fire i kuren, som du kan se her:
- Stabil vægt for livet.

Når du har fået nedjusteret din vægt handler det om at fastholde vægttabet. Du kan herefter begynde at spise de fødevarer, du har holdt dig fra under Atkinskuren. Men pas på: Du kan ikke bare spise løs, for så kommer kiloene tilbage!

Du bør samtidig sørge for at dyrke noget motion, så du øger din forbrænding.

Vi ønsker dig god fornøjelse med Atkinskuren og håber at ovenstående kan være med til at hjælpe dig til et effektivt vægttab og en varig slankekur!

Der er mange gode grunde til, at folk vil tabe sig. Dels er der det sundhedsmæssige aspekt, overvægt er jo usundt. Men spørger man folk, om hvorfor de vil tabe sig, lyder svaret også tit, at det er pga. kosmetiske ting. Folk ønsker udover at blive sunde også at se godt ud og have en slank krop.
Nogle gange kan det være fornuftigt at tabe sig, mens det andre gange ikke er nødvendigt.

Man kan starte med at spørge, hvorfor man er overvægtig?
Det videnskabelige svar vil lyde, at man har indtaget mere energi, end man har forbrugt, og det har dermed ført til en positiv energibalance og dermed vægtøgning.

Men dette er kun en meget generel betragtning, da der kan være mange andre faktorer, der spiller ind ved overvægt. Hvis man har det psykisk dårligt, kan det fx også være en årsag til, at man er blevet overvægtig, mens der også kan lægge visse medicinske årsager til grund for overvægten.

Overvægt kan endvidere være genetisk disponeret, og det kan være en god idé at finde af, hvorfor man er blevet overvægtig, da man kan gøre noget ved problemet.

Men hvordan taber man sig og opnår varigt vægttab?

Svaret er simpelt: Man indtager mindre energi end man forbrænder, så man opnår en negativ energibalance.

Dette kan ske ved, at man indtager mindre energi, forbrænder mere energi, eller en kombination af begge.

Der er mange, der forsøger at tabe sig, og de opnår da også et vægttab, men ofte tager de på i vægt igen, og det er brandærgerligt. Det skyldes ofte, at det kun er i en periode, de ændrer livsstil.

Men ofte er det nødvendigt, at man ændrer sin koststil og dyrker motion resten af livet for at opnå et varigt vægttab.

Som det før er beskrevet, er der flere veje til Rom.
Man kan i første omgang vælge at ændre sine kostvaner. Dette har vist sig at være en effektiv måde at slanke sig på i mange studier. I et enkelt studie (Miller 1997, Garrow 1995) opnåede forsøgspersonerne et vægttab på ca. 1 kilo om ugen, og dette kan opnås ved et energiunderskud på ca. 4000 KJ om dagen.

Normalt anbefales det, at man taber sig mellem ½-1 kilo om ugen, og dette svarer til et energiunderskud på ca. 2100-4200 KJ om dagen. Da der er tale om et forholdsvis beskedent energiunderskud, vil personerne, der ønsker at tabe sig, ikke miste mere muskelmasse end højst nødvendigt.

Mange personer oplever, at de taber sig hurtigt i starten, og det skyldes, at kroppens glykogendepoter tømmes. Dette vægttab skyldes, at man hovedsageligt taber vand, som binder sig til glykogenet. (Glykogendepoter er kroppens kulhydratlagre, og findes hovedsageligt i musklerne og leveren.)

Man kan som før beskrevet også vælge at tabe sig ved udelukkende at dyrke mere motion.

Dette har dog vist sig at være en ineffektiv måde at tabe sig, hvis man bibeholder et normalt kalorieindtag, og personer, der anvender denne metode, vil typiske kun tabe sig 100-200 gram om ugen (Miller 1997, Garrov 1995).
Dette skyldes bl.a. at meget overvægtige personer kan have svært ved at dyrke så meget motion, som det vil kræve for at tabe sig.
Der er dog andre studier (Jakcice), der har givet forsøgspersonerne et vægttab på 7,6 kilo over 3 måneder, hvilket er yderst fornuftigt. Men forsøgspersonerne måtte også øge den fysiske aktivitet med 11 kilometers rask gang dagligt, hvilket er urealistisk for de fleste.

For folk, der har svært ved at være fysisk aktive, handler det om at finde frem til fysiske aktiviteter, som personerne kan lide at lave og holde ud. Al motion er bedre end intet, og for en voksen person kan det være fornuftigt at følge de gængse anbefalinger på 30 min. motion dagligt, som fx kan være en tur på cyklen.

Der er mange fordele ved at dyrke motion, og der er videnskabeligt bevist, at udover vægten har motion indflydelse på insulinresistensen, psyken og udviklingen af sygdomme.

Et samspil mellem kost og motion

Man vil nok ofte tro, at en kombination af øget fysisk aktivitet med et nedsat energiindtag, vil give udslag i et markant vægttab, men sådan forholder virkeligheden sig ikke.
Man opnår faktisk kun (i et forsøg) vægttab på 1 kilo om ugen, som er det samme som ved kostændringerne alene.

Men det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan betale sig at dyrke motion, samtidig med at man ligger i kalorieunderskud. Man opnår nemlig alle de positive ting ved både kostændringen og motionen. Personerne, der ligger i kalorieunderskud og samtidig dyrker motion vil nemlig opleve vægttab, bevare sin muskelmasse og have en rigtig god mulighed for at bevare sit vægttab.

Vi håber med ovenstående artikel om varrigt vægttab og den ideelle slankekur, at kunne hjælpe dig til at tabe dig og komme igennem de mange fristelser uden alt for mange problemer.

Held og lykke med dit vægttab – må du få en effektiv slankekur!

Julen nærmer sig, og vi går en tid i møde, hvor mange mennesker spiser lidt ekstra af det usunde.

Mange danskere oplever, at de tager på i vægt i julen, og sidste år hørte vi i medierne om, at nogle danskere blev indlagt på sygehuset, fordi de havde spist så meget, at de var blevet syge.

Ja, der er bestemt fokus på maden i julen, men hvad skal der ske, når julen er overstået?

Der er for mange danskere et udtalt ønske om at tabe sig, når julen er forbi, og dette kan gøres på flere forskellige måder.

Vi giver dig her nogle gode kostråd, som bør gælde i alle slankekure, og vi viser dig desuden, hvad du bør spise for at tabe dig, og hvad du bør holde dig fra.

1. Spis magert!
Begræns indholdet af fedt i kosten mest muligt. Skær fx alt synligt fedt væk fra kødet og lad være med at spise det fedtstof, du har stegt i.

Skrab fedtstoffet på brødet. Brug så vidt som muligt flerumættede fedtstoffer (diætmargarine, minarine, steg i majsolie, soya- eller solsikkeolie).
Fisk indeholder også de umættede fedtstoffer.

Begræns kostens indhold af kolesterol. Det findes i store mængder i æggeblomme, lever og hjerte.

2. Spar på sukkeret! Spis groft!
Brug så lidt sukker som muligt, det er tomme kalorier. Med lidt god vilje er det muligt at nedskære forbruget af wienerbrød, søde kager, kiks, chokolade, slik, søde desserter og sodavand.

Undgå sukker, honning, pålægschokolade, sukker i kaffe og the, sukkerbrunede kartofler osv.
Sørg i stedet for, at kosten får en fyldig smag (fx krydret og røget kost).

Sørg for, at maden kommer til at fylde noget. Her er grøntsager og groft brød velegnet, og mæthedsfornemmelsen holder sig længe. Desuden kræver den lidt grovere kost mere tyggearbejde, og den indeholder de såkaldte ”slagger”, der er gavnlige for tarmfunktionen.

3. Spis varieret!
Selvom man er på slankekur, har man brug for alle de nødvendige vitaminer og mineralstoffer som ellers. Derfor skal kosten indeholde forskellige ingredienser, og må aldrig blive ensidig.

Lad være med at drikke til måltiderne, det giver en for dårlig optagelse af næringsstofferne. Drik i stedet for bagefter.

3. Spis ikke for meget!
Spis flere små måltider i stedet for få og store.

Spis langsomt, så når mæthedsfornemmelsen at indfinde sig, før du har spist for meget.

Ovenstående er nogle generelle betragtninger, der altid bør gøre sig gældende i en slankekur, og vi skal nu se på, hvad der er godt at spise, og hvad man bør holde sig fra.

Fødevarer der anbefales

Brød, gryn og kartofler
Rugbrød, grahamsbrød og andre grove brødtyper.
Mel til madlavning må anvendes i små mængder.
Kartofler og ris.

Grøntsager
Alle grøntsager anbefales, og gerne til alle måltider.

Frugt
Frisk, frossen eller henkogt frugt uden sukker.

Mælkeprodukter
Skummetmælk og kærnemælk.
Ylette.

Kød, fisk, ost og æg
Magert kød (dvs. intet synligt fedt) og
alle slags fisk. Pålæg af magert kød og fisk.
Mager leverpostej.
Ost op til en fedtprocent på 30.
Højst 2-3 æg om ugen.

Fedtstoffer
Til madlavning: olie, plantemargarine,
diætmargarine
Til smørrebrød: minarine.

Sukker
Intet tilladt.
Kunstige sødemidler

Krydderier m.m.
Krydderurter, krydderier, eddike,
tomatpuré, boullion, kødestrakt.
Gær og husblas

Fødevarer, der frarådes
Brød, kartofler
Wienerbrød, kager og småkager.
Franskbrød og andet hvidt brød i store mængder.
Franske kartofler, pommes frites og brasede kartofler

Grøntsager
Sukkersyltede grøntsager som fx
asier, rødkål og agurker.

Frugt
Bananer og vindruer. Tørret frugt
og frugtpålæg. Marmelade, syltetøj og gelé.
Alle slags nødder, mandler og oliven.

Mælkeprodukter
Fede mælkeprodukter, fx sødmælk, letmælk,
ymer og fløde. Mælkeprodukter med frugt eller saft.
Creme fraiche og is

Kød, fisk, ost og æg
Alle fede kødsorter med synligt fed.
Almindelig leverpostej og pølsepålæg.
Færdigretter.
Ost med fedtprocent over 30.

Fedtstoffer
Fedtstoffer ud over de anbefalede.
Mayonnaise, remoulade, også kalorielet mayonnaise.

Sukker
Alle sukkerarter, fx st. melis, farin, druesukker.
Cokolade, slik, også de såkaldte sukkerfri varer.
Is og sodavandsis

Krydderier m.m.
Salatdressing, ”slankedressing” og lignende.
Ketchup og chutney.

Vi ved at en slankur er meget svær at holde kørende i julen og det er dømt til at gå galt, hvis du mener, at du overhovedet ikke må spise noget af den skønne julemad. Det er HELT forkert! Prøv i stedet at styre dig og spis kun lidt og behærsket. Vælg et par julefrokoster eller juledage, hvor du bevidst nyder livet og spiser, hvad der passer dig. Det gør de andre juledage lidt nemmere, idet du har noget at se frem til.

Held og lykke med din slankekur!

God jul.